Om
- for livslang lĂŠring som kan sikre langsigtede og holdbare lĂžsninger for alle i arbejdsstyrkenâ.
SÄdan skriver kompetencerÄdet i deres rapport:
Livslang lĂŠring: Fra slagord til realitet, september 2021.
KompetencerÄdet bevidner det sÄdan i rapporten, Är 2000. Der er fundet frem til 4 kompetence omrÄder, som fÞlger:
LĂRINGS â FORANDRINGSâ RELATIONS- OG MENINGSKOMPETENCE.
Disse kompetencer omrÄder er sÄ delt op i 9 forskellige indekser, som fÞlger:
FOKUS OG IDENTITET (1)
ForstÄs her som to aspekter af meningskompetencer. Fokuseringsevne handler om at kunne overskue komplekse sammenhÊnge i en kompleks verden, at kunne vÊlge ud og holde fast. Identitet handler om selvforstÄelse og evnen til at reflektere over sin selv og den rolle, man har alene og sammen med andre.
Indekset hÞre til MENINGSKOMPETENCE.
ANSVAR (2)
ForstĂ„s som ansvar for egen lĂŠring og udvikling, ansvar for andres lĂŠring og udvikling samt strukturer og organisationsformer, der fremmer den enkeltes ansvarsfĂžlelse. Summen af menneskets ansvarlighed kan aldrig pĂ„ dĂŠkkende vis udtrykkes gennem et tal, med eller uden decimal. Ej heller er det nogen nem opgave at finde statistikker, som dĂŠkker feltet af. Ansvar er en art modvĂŠgt til vidensamfundet centrifugalitet, en forudsĂŠtning for, at sammenhĂŠngskraften ikke knĂŠkker over. âCentrifugalitet â oversat, det der er fysiske pĂ„virket til at fjerne sig fra centrum. UnderforstĂ„et, glĂŠder ogsĂ„ det mentale i mennesket.
Indekset hĂžre til RELATIONSKOMPETENCE.
KOMMUNIKATION (3)
ForstÄs som menneskers evne til at identificere de relevante modtagere for kommunikation, at kommunikere prÊcist i forhold til mÄlgruppen med de rette kommunikationsteknikker. Endvidere forstÄs kommunikation som menneskers Äbenhed og selektionsevne samt adgang til og benyttelse af informations- og kommunikationsteknologi.
Indekset hĂžre til RELATIONSKOMPETENCE.
NETVĂRK (4)
Er evnen til at udnytte de nye muligheder for at samarbejde og videndele, bÄde som individ, organisation og samfund.
NetvĂŠrk bliver mere og mere nĂždvendige, fordi den viden, der er knyttet til et enkelt menneske, en bestemt arbejdsproces eller en virksomhed, er for snĂŠver, hvis ikke den knyttes sammen med viden fra andre mennesker, arbejdsprocesser, virksomheder m.v.
Indekset hĂžre til RELATIONSKOMPETENCE.
MOBILITET (5)
ForstÄs som evnen til at flytte sig og omstille sig. Denne evne bliver stadige vigtigere. BÄde fordi der til stadighed bliver behov for, mennesker og virksomheder fysisk placerer sig et andet sted end hidtil for at indgÄ i netvÊrk eller udnytte viden, der er koncentreret i bestemte regioner. Samtidig bliver opadgÄende social mobilitet en stigende samfundsmÊssig nÞdvendighed, efterhÄnden som udviklingskravene bliver sÄ hÞje, at der er Þget risiko for udstÞdning og meget store forskelle i samfundet. Endelig er det lÞbende pres for at omstille sig og flytte sig mentalt en af de store udfordringer i vidnesamfundet.
Indekset hĂžre til FORANDRINGSKOMPETENCE.
INNOVATION (6)
ForstĂ„s som udvikling, men ogsĂ„ igangsĂŠttelse eller ivĂŠrksĂŠttelse af nye initiativer â det kan vĂŠre alt fra start af et nyt forretningsomrĂ„de (virksomhed) til grundlĂŠggelse af sociale organisationer. Innovation forstĂ„s bredt som noget, der skal ske i alle samfundslag og pĂ„ alle niveauer. Det ses bĂ„de som enkeltindividers og organisationers evne til at innovere og ivĂŠrksĂŠtte og som strukturers evne til at forandre sig og genopfinde sig selv lĂžbende.
Indekset hĂžre til FORANDRINGSKOMPETENCE.
TVĂRKULTUREL LĂRING (7)
Omfatter den lÊring, danskere indgÄr i med mennesker med anden kulturel baggrund, bÄde inden for og uden for Danmark. Og det omfatter den grad af bevidsthed mennesker, organisationer, uddannelsesinstitutioner etc. Har om vigtigheden af tvÊrkulturel lÊring.
Indekset hĂžre til LĂRINGSKOMPETENCE.
LĂRING I ORGANISATIONEN (8)
Er et indeks for al den lÊring, der foregÄr i arbejdslivet, og udtrykker bÄde organisationens evne til at opbygge lÊrende strukturer og den enkelte medarbejders lÊring. I vidnesamfundet er lÞbende lÊring i arbejdslivet en nÞdvendighed bÄde for individer og organisationer. Den gamle viden bliver hurtigere forÊldet. NÄr det nye lÊres uafbrudt, rykker organisationen ind i centrum for kompetenceudvikling.
Indekset hĂžre til LĂRINGSKOMPETENCE.
FAGLIGHED (9)
ForstÄs som grundlÊggende, basale kompetencer og dybtgÄende, specialiserede kompetencer. Uddannelse er en vÊsentlig kilde til at udvikle faglige kompetencer, men de faglige kompetencer udvikles ogsÄ i en lang rÊkke andre fora.
Uden faglig kompetencer er kreativitet og udvikling lĂžsrevne stĂžrrelser, som det er svĂŠrt at gĂžre bruge bare for andre.
Indekset hĂžre til LĂRINGSKOMPETENCE.
Ved at benytte de forskellige indekser som udvikling parameter, sÊtter vi centrum i 4 kerne kompetencer som for sÊrlig betydning for vores nuvÊrende og kommende medarbejder, organisationen/virksomheder og det omgivende regionale samfund. Det betyder ikke, at tidligere tiders kompetencekrav helt forsvinder, blot at den relative betydning er forandret, og at nogle nu fremstÄr som vidensamfundets kernekompetencer.
En egen nuance udvikling eller din/jeres begavelse, den intellektuelle eller kunstnerisk formĂ„en af hvert af de 4 kompetenceomrĂ„der er naturligvis tilladt. I en hensigt pĂ„ at lĂŠre om disse kompetencer i fremtidens match, pĂ„ det organisationens interessenter kaster tilbage i dens behov for at fĂ„ produceret, flytte en kortsigtet og langsigtet viden, lĂŠre andre om dem - netop i en indsat rammen for vĂŠrdier, for dens arbejde.Â
De 4 kompetenceomrÄder er ikke statisk, men hold fast i dem som en kompetence vision under udvikling ogsÄ for en fastholdelse. I en langsigtet horisont pÄ hvor det kan vÊre klogt at have organisationens overblik over disse og deres kompetencer, som indeholder organisationens nÞdvendige ressourcer, for at kunne lÞfte opgaverne og hele organisationens indsats.