Et jobmatch - benyt guiden som dit leksikon.
Videns- og læringsportalen er under flytning - vi beklager, hvis du/I oplever fejl.
Online bibliotek - åbner i foråret 2024.
SMUGKIG åben
Se, lyt
og lær
369 beskrevet jobtyper.
- understøtter den virksomhedsrettede indsats
En senioraftale er en helt individuel aftale mellem en arbejdsgiver og en senior om arbejdsvilkår, der er anderledes end standard. Det kan være alt lige fra en ugentlig fridag til andre opgaver og jobfunktioner. Præcis dét, der skal til, for at den enkelte lønmodtager vælger at blive et par år ekstra på arbejdsmarkedet. Det er naturligvis meget forskelligt fra den ene arbejdsplads til den anden, hvilke senioraftaler det er muligt at indgå. Ligesom det er individuelt, hvilke krav og ønsker medarbejder og arbejdsgiver har til en senioraftale. En senioraftale udarbejdes som regel af arbejdsgiveren/lederen og medarbejderen i fællesskab.
Senioraftalen vil oftest dreje sig om et eller flere af nedenstående punkter:
Deltid – nedsat tid:
En eller flere fridage hver uge eller hver måned
At møde en time senere eller en time tidligere fri end før
Ret til længere ferie eller mulighed for at gå på orlov
Arbejdstiden kan også nedsættes gradvist. Fx ved en aftale om, at medarbejderen har 35 timer om ugen i et halvt år for derefter at gå yderligere ned i tid.
Dele job
Det kan også være en mulighed at dele medarbejderens job med en kollega. Nogle virksomheder aftaler med to medarbejdere, at de deler et job, så begge arbejder på halv tid. De behøver ikke nødvendigvis at være seniorer begge to. Andre kollegaer kan fx have mindre børn eller af andre grunde ønske nedsat tid i en periode.
Fleksibel tid
En senioraftale kan også handle om, at medarbejderen får mere fleksible arbejdstider og fx ikke arbejder hver dag fra kl. 8-16. Selvom det kan kræve planlægning, at medarbejdere har fleksible arbejdstider eller hjemmearbejdspladser, så er det allerede praksis i mange virksomheder.
Økonomi
Nedsat arbejdstid vil i mange tilfælde betyde, at medarbejderen går tilsvarende ned i løn. Det kan også få betydning for pensionsindbetalingen. I nogle tilfælde er der dog åbnet mulighed for aftaler om fortsat fuld pensionsindbetaling. Det gælder både på private og offentlige arbejdspladser. Nedsat arbejdstid har også betydning for, hvor meget medarbejderen får udbetalt i dagpenge, i tilfælde af ledighed. Derfor er det vigtigt, at medarbejderen spørger sin a-kasse og/eller sin fagforening til råds, inden en aftale om nedsat tid underskrives.
Arbejdsopgaver og indflydelse
Hvis medarbejderen får nedsat arbejdstid, men stadig har den samme mængde arbejdsopgaver, vil det betyde mere travlhed og måske også mere stress. Derfor er det i de fleste tilfælde en fordel, at medarbejderen får tilpasset sine arbejdsopgaver, så de passer til den nye arbejdstid.
Nedsat arbejdstid kan også betyde, at medarbejderen får mindre indflydelse og føling med udviklingen på arbejdspladsen, hvis fx møder ligger uden for den nye arbejdstid. Derfor er det godt at koordinere med arbejdspladsen, så medarbejderen bliver holdt orienteret om, hvad der foregår på arbejdspladsen uden for arbejdstid.
Eksempler på seniormedarbejdere, der efter mange år med de samme opgaver og jobfunktioner, har fået nye opgaver og udfordringer:
-
Sekretærfunktionen, der nu også opdaterer organisationens/virksomhedens website (hjemmeside)
-
Forsikringsagenten, der i kraft af sit overblik og menneskekundskab kan fungere som ”brandslukker” ved konfliktfyldte forhandlinger eller spændinger mellem forskellige værdier.
-
Køkkenmedarbejderen, der gerne vil være med til at modtage børn om morgenen i vuggestuen.
-
Ingeniøren, der ønsker at blive udstationeret, fordi børnene nu er flyttet hjemmefra.
-
Rengøringsassistenten, der pga. sin erfaring kan kvalitetssikre kollegernes arbejde.
-
Håndværkeren, der pga. sin erfaring udarbejder tilbud til kunder.
-
Chaufføren, der med sit store kendskab til leverandørerne kan blive indkøbsassistent/medhjælper eller stå for reservedelslageret, både indretning og lager servicefunktionen.
Tag gerne udgangspunkt i deres interesser.
Nye arbejdsopgaver eller jobfunktioner
Måske har medarbejderen brug for at få mindre belastende arbejdsopgaver. Eller ønsker måske nye udfordringer ved at få andre opgaver eller funktioner.
Hvis medarbejderen får nye ansvarsområder, kan det også betyde nye opgaver, fx som mentor eller tutor for andre medarbejdere, måske for nye medarbejdere eller elever/lærlinge.
En senioraftale kan også indebære, at medarbejderen trapper ned ved at blive fritaget for de mest krævende eller stressende arbejdsopgaver. Det kan også være, at medarbejderen ønsker at få færre typer af arbejdsopgaver, for i stedet at koncentrere sig om de arbejdsområder, som vedkommende er bedst til. Måske vil det opleves som en degradering og som at blive kørt ud på et sidespor, hvis der sker ændringer i stillingsniveau eller ansvarsområde. Derfor er det vigtigt, at ændringen sker med respekt for medarbejderens egne ønsker. Hverken kolleger eller medarbejderen selv må opfatte en senioraftale som en degradering, men som et led i den gradvise tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Kompetenceudvikling
Kompetenceudvikling kan indgå i senioraftalen ved, at leder og medarbejder træffer aftale om, at medarbejderen:
Får bevis eller certifikater på de kompetencer, der løbende erhverves via det daglige arbejde.
Deltager i undervisning på lige fod med andre kolleger internt i virksomheden eller på eksterne kurser.
Får efteruddannelse for at kunne løse nye opgaver som fx mentor eller tutor, så som at betjene nyt værktøj o.lign.